Sovepose

Bliv guidet til soveposer; hvilken slags er bedst til dig?

Person vågner i et telt ud til vandet

Står du og mangler en sovepose til camping, trekking, festival eller sommerferien? Det kan også være, at du ønsker at begynde på en ny hobby imens Danmark er lukket ned i krisetiden. Lige meget hvilken situation du står i, kan det gøres nemt at finde en sove pose som passer til både dine behov og dit budget.

Det at købe en sovepose kan være spændende og inspirerende, da man under indkøbet nemt kommer til at tænke på de store oplevelser som ligger i vente.

Hvordan vælger jeg en pose til sommeren?

Et af de bedste steder at starte, når du kigger på soveposer, er at overveje hvilke forhold du skal bruge dit udstyr under. Der er stor forskel på soveposer beregnet til barske forhold, og poser som er bedre til det lune sommervejr, hvor varme og isolering kan nedprioriteres en del.

Hvis du har planer om at bruge din sovepose i Danmark, kan det være godt at vælge en pose som har en del varme. Danmark har et tempereret klima, hvilket betyder at vejrforholdene generelt ikke er særligt ekstreme. Dog kan der være undtagelser, og Danske sommernætter kan være ret kolde.

Når du skal finde ud af hvor varm en pose er, kan du undersøge hvilket fyld, den er udstyret med. Der findes hovedsageligt to typer fyld; dun og fiber. Dun har længe været kendt som den varmeste fyldtype, og dette naturlige fyld har af samme grund været det mest populære over en lang periode. En pose med dunfyld, beholder også sine isolerende evner i længere tid.

Alternativet til dun, er fiber. Fiber er mindre følsomt overfor fugt og vand end dun er. En pose fyldt med dun, mister en smule af sin evne til at isolere under fugtigere vejrforhold. En sovepose med fiber er også meget nemmere at tørre. Vælg eventuelt en fiberpose, hvis du har planer om at skulle bruge udstyret under vådere forhold.

Hvordan finder jeg en sovepose som passer til barskere forhold?

Hvis du har planer om at skulle vandre og campere i eksempelvis fjeldene i Nordnorge om vinteren, kan det være en god ide at investere i en pose med høj isoleringsevne. De varmeste soveposer kan holde til nogle af de mest ekstreme vejrforhold, og enkelte varianter kan holde dig varm i ned til 40 minusgrader.

Når du vælger en sovepose til barske forhold, er det vigtigt at du sætter dig ind i de specifikke vejrforhold du vil kunne komme ud for. Er der eksempelvis tale om et køligt og vådt klima, eller er det et tørt, men frossent arktisk område?

For at finde ud af soveposens varmeværdier, kan du kigge på produktets beskrivelse. En af de angivne værdier vil være ’fillpower.’ Denne værdi viser hvor meget posens fyld varmer, i forhold til vægten. Kig også på posens komfort-rating. Denne betegnelse angiver hvor lave temperaturer soveposen kan bruges i, hvor du stadig får en komfortabel temperatur. Vælg en pose som passer til dine planer og dit budget, så er der garanti for god søvn på din rejse.

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *