Mode

Sådan vælger du de rette ting til hjemmet

boligudstyr

Der er noget helt unikt over den stemning der lægger sig, når man for første gang forlader reden og flytter ud. Man har skrabet lidt ting og sager sammen, så man har tallerkener og diverse bestik, men man står stadig overfor den store shopping-tur, når der skal handles møbler osv. Det kan også være, at man er gået fra en lille indeklemt lejlighed og flyttet i et stort hus, så man ikke nødvendigvis flytter for første gang, men bare flytter i noget markant anderledes og alvorligt har brug for nye ting til hjemmet. Nogle er meget målrettede og ved præcis hvad de skal have fingrene i, hvor andre er knap så meget med på noderne. Heldigvis kan man med nogle ret få guidelines få et skønt hjem med smukke og praktiske ting.

Stilen skal være i orden

Rent funktionsmæssigt er der aldrig de store problemer med at vælge – eller man kan i hvert fald selv finde frem til noget. Hvis man mangler en sofa, så mangler man en sofa. Der er ikke så meget tvivl på det punkt. Der hvor problemet kommer er, at man jo gerne vil have noget, som spiller godt ind i selve lokalet og også for sig selv ser pænt ud. Derfor kommer meget af det til at gå på, at man skal finde noget der ser flot ud. Her skal man stoppe op og tænke sig godt om før man kaster sig ud i at købe ting fordi de er pæne. Hvis rummet – eller hjemmet – som helhed skal se smukt ud, så skal du finde ting til hjemmet, som også harmonerer sammen.

Man skal altså overveje, om man har nogle specielle stilønsker. Hvordan vil man gerne have at huset skal se ud? Skal det være lyst og moderne med rene linjer eller skal det være mere hyggeligt med mørke og bløde møbler? Der er ikke noget rigtigt eller forkert, så man vælger bare lige præcis det, som man selv synes er bedst. Herefter kan man så give sig ud for at finde ting til hjemmet, hvor man her kan have disse ting i mente. På den måde har man en fælles linje, som alting kører efter, hvorfor det kommer til at se mange gange pænere ud, når det endelig ender hjemme i lejligheden eller huset.

Er mere bedre?

En generel misforståelse er, at hvis et rum har bare en lille smule plads, så skal det straks fyldes op med alt muligt. Ting til hjemmet kan dog også blive i overkanten, hvis ikke man passer på. Man kan huske som en tommelfingerregel, at man generelt hellere vil have for få ting end for mange. Vi er selvfølgelig ikke ude i ekstremer, men man vil hellere have rum at arbejde med og udfolde sig på end at føle sig indeklemt og indelukket i sit eget hjem. Derfor handler det ikke bare om at fylde så mange ting ind i lejligheden som muligt, men derimod fokusere på få og velvalgte ting.

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *