Børn

Tag dine børn med ud i det fri

Børn udendørs

Elsker du at tilbringe tid i det fri, og ønsker du at tilbringe mest mulig tid sammen med dine børn? Man kan få mange gode oplevelser i naturen med dem man holder af. I Danmark kan vi være begrænset af dårligt vejr, men ved at have planlagt gode udendørs spil og aktiviteter og med den rette påklædning, behøver det ikke at være et problem.

Nedenfor gives konkrete tips til, hvordan du får dine børn med ud i det fri og hvilke lege hele familien kan have glæde af.

Derfor har børn godt af at opholde sig udendørs

Når børn opholder sig udendørs, bliver deres kreative sans automatisk aktiveret. Børn bygger huler, leger lege og bruger naturen på en fantasifuld og fri måde.

De kan udfordres rent fysisk, hvilket øger deres almene sundhed ved at styrke udholdenhed og kondition. Herudover træner børnene deres koordination, motorik og balance, når de for eksempel klatrer i træer og bevæger sig rundt i udfordrende terræn.

For både voksne og børn er naturen beroligende at opholde sig i og er med til at mindske stressniveauet. Det er inspirerende og opfordrer til at udforske forskellige typer af aktiviteter.

Som familie kan oplevelser i naturen bringe nærvær og minder for livet. Man tvinges til at nyde hinandens selskab, da man ikke distraheres af tv, computer og telefon.

Ideer til udendørs spil

Afhængig af om det er en weekend i naturen med familien eller om det blot er ideer til eftermiddagsaktiviteter i haven, kommer der tips og ideer her.

En weekendtur skal planlægges mere grundigt end en eftermiddag i haven. Det behøver dog ikke at være besværligt. Børn synes ofte, at primitive ture er spændende, sjove og så lærer de oveni købet en masse. Det kan være en klassisk telttur med overnatning i det fri. Husk blot at orientere jer omkring, hvor det er lovligt at slå telt op. Hvis ikke man er tryg ved at slå telt op, er der adskillige steder rundt om i landet, hvor man kan sove i shelter. Helt gratis og uden behov for reservation. En telt- eller sheltertur kan kombineres med en tur i kano, hvor børnene får lov at opleve, hvordan livet er i og omkring åerne i Danmark.

Hvis man søger eftermiddagsaktiviteter i haven, er der en lang række sjove og spændende spil og redskaber, som kan give gode ideer. Hvis man har træer i haven kan der hænges gynger og klatrereb op. En anden billig og nem løsning, hvis man har fliser, er kridt. Børnene kan bruge kridtet til at tegne og lave hinkehop.

Hvis I gerne vil aktivere hele familien på én gang, vil alle synes om høvdingespil, fodbold og rundbold. Disse spil er klassikere og ikke kun for børn. Her bliver kroppen aktiveret samtidig med, at der skal arbejdes sammen. Disse spil kan alle købes i udgaver, som passer til haven.

Voksne og børn vil finde stor glæde i at lave aktiviteter i naturen, både i fælleskab og hver for sig.

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *